Dagens navne




24. Februar 2006 12:00

70 år

Mandag den 27. februar: Arne Borg Jensen, Skipperparken 11, Juelsminde.

Arne Borg Jensen er uddannet stærkstrømsingeniør fra Århus Teknikum. Han arbejdede i en lang årrække som rådgivende ingeniør i Viborg, hvor han satte sit præg på en lang række byggerier som blandt andet Søndermarkskirken og Amtsgymnasiet. Senere blev han involveret i projekter i Nigeria og Gibraltar.

I sit politiske virke sad Arne Borg Jensen i 12 år i byrådet i Bjerrringbro Kommune, hvor specielt arbejdet i teknisk udvalg optog ham. I en menneskealder har Arne Borg Jensen været en engageret formand for Rødkærsbro Fjernvarmeværk, hvor han blandt andet har været primus motor i værkets overgang til naturgasfyring og digitaliseringen af værkets ledningsnet.

For et par år siden flyttede han med hustruen Metha til Juelsminde.



Ny K-formand

Tidligere byrådsmedlem, konsulent Kai Jacobsen, Randers, 63 år, er valgt til ny formand for Det Konservative Folkeparti i Randers.



Ny formand

Frihedsmuseets Venners Forening har fået ny formand. Det er Niels Gyrsting, 48 år, og specialkonsulent i Skattecenter København.



Dødsfald

Else Kvorning, Fælledparken 2 C, Vejrumbro, er efter nogen tids sygdom død, 74 år.

Else Kvorning, der var født og opvokset i Gedsted, havde som ung plads i huset forskellige steder, blandt andet i København og Viborg, ligesom hun også havde været på Ry Højskole.

Efter giftermålet i 1954 købte Else Kvorning sammen med sin mand, Anders Kvorning, en ejendom på Vejrum Nørremark, hvor de fik deres liv og virke i 38 år, indtil de solgte den og bosatte sig i Vejrumbro. Sammen skabte de et godt og gæstfrit hjem for deres familie og venner.

Gennem mange år hjalp Else Kvorning til med de mange gøremål derhjemme på ejendommen, men efter at bedriften blev lagt, var hun gennem flere år ansat på en fabrik i Thorsager, der fremstillede møbelgreb.

Familien og vennekredsen betød meget for Else Kvorning, og foruden at deltage i forskellige arrangementer både privat og i foreningssammenhæng havde hun også været på en del rejser.

Siden 1995 havde Else Kvorning været enke. Hun efterlader sig en datter i Viborg, en søn i Aalestrup og en søn i Laurbjerg samt seks børnebørn og et oldebarn.








Tid og Sted

September
M T O T F L S

30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
Afstemning


Afstemning




» Billedgallerier


Indlandsis på Elmuseet

Asa-vielse


Copyright © 2005 De Bergske Blade – Lægårdvej 86, 7500 Holstebro - Tlf.: 99 12 83 00

Ophavsret & Links